Af Andreas Bülow
Vi har i dag modtaget den triste besked om Esteban Volkovs død. Han blev 97 år. Volkov var Trotskijs barnebarn og brugte det meste af sit lange liv på at forsvare mindet om hans bedstefar og hans politiske virke. Både jeg – og andre kammerater fra foreningen Socialisten – havde det store privilegie at møde Esteban Volkov mens han endnu var iblandt os. Hermed nogle korte mindeord.
Esteban Volkov blev født i Rusland den 7. marts 1926, med navnet Vsievelod (Seva) Volkov. Hans mor Zinaida, var Trotskijs datter. Hans far, Platon Ivanovich Volkov, var også aktiv bolsjevik og gik i 1920’erne imod stalinismen og blev senere myrdet i Stalins Gulag-lejr.
Trotskij hentede Esteban Volkov til Mexico (hvor han var i eksil) i en alder af 13 år, efter at hans mor Zinaida, ramt af tuberkulose og forvist fra Rusland, tragisk havde begået selvmord i Berlin. Stalin forfulgte ikke bare Trotskij – han forfulgte også hans familie. Efter moderens død blev Esteban Volkov en overgang passet af hans onkel, Trotskijs anden søn, Leon Sedov. Men Sedov døde også i 1938, myrdet af GPUs agenter på et hospital i Paris.
Også Trotskijs anden søn, Sergei, som var forblevet i USSR, blev myrdet af Stalin, ligesom Trotskijs første kone, Aleksandra Lvovna Sokolovskaya (Esteban Vokovs mormor) blev henrettet i gulag-lejren Kolyma hvor hun var en del af et fangeoprør.
Mexico var det eneste land i verden der ville give Trotskij ophold, “planeten uden et visa”, som han selv døbte det. Dengang var Lázaro Cardenas ved magten, en nationalistisk inspireret præsident, som tilbød Trotskij og hans familie asyl. I Mexico oplevede Trotskij – og Esteban Volkov – for en stund en mere rolig tilværelse efter flugten fra et Europa domineret af stalinismen forfølgelse og nazismens jernhæl.
Esteban Volkov (i midten), Trotskij (t.v.), Natalia Sedova (t.h.), ca 1939
Men roen i Mexico varede ikke længe. Esteban Volkov oplevede selv det første mordforsøg på Trotskij i maj 1940, hvor bevæbnede stalinistiske revolvermænd tornede frem med maskingeværer og forsøgte at myrde Trotskij og hans familie. Det første attentat mislykkede, men stalinisterne sendte i stedet en infiltreret agent, Ramon Mercader, ind i huset og vandt langsomt vagternes tillid. Den 20. august 1940 kom Esteban Volkov hjem fra skole til synet af det andet attentat som kostede Trotskij livet.
Esteban Volkov blev boende i Mexico efter hans morfars død, uddannede sig senere som kemiingeniør, blev gift og fik fire børn. Samtidig glemte han aldrig arven fra den familie han kom fra. Som den længst levende i Trotskijs familie kastede han sig ind i oplysningsarbejde – i at fortælle historien om den russiske revolutions virkelige traditioner, om hans morfar Trotskij og om den forfølgelse som han havde været udsat for.
Det gjorde han ved at drive Trotskij-museet i Mexico, som stadig ligger i det hus hvor Trotskij boede i den allersidste del af hans liv. Derudover drog Esteban Volkov rundt og holdt foredrag og konferencer, deltog i dokumentarfilm og gav interviews i medier verden over.
Jeg nåede at møde Esteban Volkov to gange, en i Barcelona og en i København, hvor vi tilbage i 2007 fyldte Arbejdermuseets festsal til en foredragsaften hvor han talte. Se fotos her:
Esteban Volkov er død, men kampen mod undertrykkelse og udbytning fortsætter. Hans mangeårige arbejde for at rehabilitere Trotskij har været afgørende for at give de nye generationer af socialister en viden om arbejderbevægelsens historie, redskaber som er nødvendige i kampen mod kapitalismen i dag og imorgen.
Esteban Volkov – que la tierra te sea leve, camarada.
(Fotos:
Jacobin Mag /
ukendt 1939 /
Niklas Zenius Jespersen)
