Af Socialistens redaktion
I anden del af vores artikel om eksklusionstruslerne i Enhedslisten kigger vi på de seneste diskussioner, som optakt til det ekstraordinære årsmøde der finder sted lørdag den 14. december. Du kan læse første del her.
Årsmødet i maj 2024
På partiets årsmøde var der blandt mange delegerede udbredt utilfredshed med den måde, som ledelsen havde ageret i de første måneder af folkedrabet mod palæstinenserne. Hele årsmødet var designet til at være optakt til EU-parlamentsvalget, med en ret kedelig kampagne kaldet “Enhedslisten på din side i Europa”, hvor krav om en fælleseuropæisk togfond var det mest banebrydende, man kunne svinge sig op til. Men årsmødet kom i høj grad til at handle om Palæstina.
I nogle medier blev det udlagt, som om hele årsmødet handlede om DFLP-sagen (som vi vil vende tilbage til). Det er forkert. Årsmødet handlede i bund og grund om at få markeret en klar og utvetydig støtte til palæstinenserne og en entydig fordømmelse af Israel. Det sås ved vedtagelsen af gode udtalelser, blandt andet om at Enhedslisten er et anti-zionistisk parti, om samarbejde med venstrefløjen i Palæstina og Israel, om opbakning til demonstrationerne, m.v.
Det er også værd at bemærke, at en række formuleringer fra moderniseringsfløjen om såkaldt “nordisk socialisme” (fokus på kooperativer og andelsbevægelse som Arla og Danish Crown, samt ‘demokratiske åndehuller’ i økonomien, som vejen til socialisme) blev nedstemt massivt. Der var også afstemninger, hvor venstrefløjen tabte. Det gjaldt bl.a. nogle ændringsforslag, samt udtalelsen kaldet ‘from the river to the sea’. Men alt i alt var det et årsmøde, som signalerede opbakning til en meget tydeligere linje ift. Palæstina, bl.a. i kraft af udtalelsen om anti-zionisme.
Borgerlig hetz – og angreb på ytringsfriheden
Efter 7. oktober begyndte der overalt i verden at komme angreb på ytringsfriheden. I Danmark sendte Mette Frederiksen allerede i november 2023 et brev til justitsministeren, hvor hun udtrykte sin “bekymring” for retorikken hos pro-Palæstina-demonstranter. Med andre ord ville hun instruere politi og anklagemyndighed til at gå hårdere til værks ved at sigte flere for “terror-sympati”.
Det betød konkret at en lang række personer blev tiltalt. Der er indtil videre afsagt 7 domme, hvor 3 har ført til ubetinget fængsel, 2 betinget fængsel og 2 frifindelser. (3 sager er anket).
Et af de mest groteske eksempler på retsforfølgelse er en ung 16-årig palæstinensisk kvinde fra Nordjylland. Hun havde set et opslag på en avis’ Facebook side om at Israel var blevet udsat for missilangreb. Som hun senere forklarede i retssagen, så kendte hun ikke hele baggrunden for angrebet eller dets omfang, men reagerede blot ved at skrive YES, efterfulgt med en smiley i kommentarfeltet. Hun blev sigtet for terror-støtte og fik en betinget fængselsdom, blot for den kommentar hun havde lavet på Facebook.
Selvom vi på ingen måde sympatiserer med Hamas og heller ikke er enige med den pågældende kvindes ytring, så er det et eksempel på en helt vild heksejagt og undergravelse af basale demokratiske rettigheder. Og det er langt fra et enestående eksempel. Offentligt ansatte er blevet truet med tjenestemandssager på grund af ytringer. Aktivister som har været involveret i fredelige blokader mod våbenfabrikanten Terma har fået deres hjem ransaget af politiet. Studerende på Københavns Universitet er blevet chikaneret af politiet, når de har lavet politisk aktivisme og møder. Politiet er mødt op med hunde og maskinpistoler, når fredelige aktioner har fundet sted.
Omend vi i Danmark endnu ikke er nået op på niveau med lande som Tyskland, hvor Palæstina-bevægelsen undertrykkes direkte, så er dette dog alligevel alvorlige angreb mod ytringsfriheden, som vi ikke har set i lang tid.
Angrebene ledsages af en hetz i den borgerlige presse, hvor særligt BT har været bannerfører for en decideret kampagne mod hele venstrefløjen, selv en organisation som Mellemfolkeligt Samvirke er blevet angrebet på baggrund af nogle tegninger som to af deres styrelsesmedlemmer havde delt på Instagram.
Heksejagten har ført til et giftigt miljø, hvor enhver ytring for den palæstinensiske modstandskamp nærmest automatisk henkastes som en støtte til terrorisme. Angrebene har to formål, som er forbundne: At udskamme og dæmonisere Palæstina-aktivister – og derved skræmme dem væk fra at engagere sig i bevægelsen – og derudover at aflede opmærksomheden fra Israels folkedrab i Palæstina.
Antisemitisme-aftalen
I stedet for at stå benhårdt op mod disse angreb valgte Enhedslistens folketingsgruppe pludselig en dag i juni at skrive under på den såkaldte antisemitisme-aftale, uden at den var blevet diskuteret i hovedbestyrelsen. På overfladen kunne aftalen lyde sympatisk: Den hævder at gå imod antisemitisme og give flere værktøjer til at stoppe jødehad. Men i praksis er aftalen dybt problematisk.
Allerede på aftaletekstens første side, slås det fast at “uanset hvilken holdning man måtte have til konflikten i Mellemøsten, må det aldrig blive en undskyldning for (…) at sætte spørgsmålstegn ved staten Israels eksistensberettigelse.”
At denne sætning kommer ind i et papir på statsniveau er et nybrud og et kæmpe slag i hovedet på hele Palæstina-bevægelsen. Aftalen hævder at være imod “hadforbrydelser”, menmen selvom enkelte af initiativerne kan bruges bredere, så er det kun antisemitisme der er nævnt og i flere dele af aftalen påstås det at legitim kritik af Israel og zionisme er lig med antisemitisme. Politiet tildeles yderligere magt til at skabe strafskærpelse zoner, på trods af at venstrefløjen tidligere var imod hårdere straffe, hvilket mange frygter potentielt kan bruges imod Palæstina-bevægelsen.
Aftalen indeholder også mange andre problematiske elementer. Det sker både i form af penge til forskning i “Den nye antisemtisme”, et akademisk koncept som foregiver at bekæmpe anti-semitisme med rod i modstanden mod staten Israel. Det betyder, at der endnu engang støttes kræfter, der sætter lighedstegn mellem kritik af staten Israel og jødehad.
Derudover får organisationen AKVAH (Afdeling for Kortlægning og Videndeling af Antisemitiske Hændelser), som er en del af Det Jødiske Samfunds sikkerhedsorganisation, økonomiske midler og opmuntres til at overvåge internettet for anti-semitisme. De har tidligere udmærket sig ved netop at kalde Israel-kritikere for anti-semitter.
Alt i alt er aftalen en del af den borgerlige hetzbølge mod Palæstina-bevægelsen. Overalt i Europa har den herskende klasse forsøgt at sætte lighedstegn mellem kritik af staten Israel og anti-semitisme. Mange aktivister frygter – med god grund – at aftalen er første skridt til endnu mere vidtgående lovgivning.
Hetzen intensiveres
Som en del af den samme hetz har de borgerlige medier og politikere indledt en heksejagt imod samtlige palæstinensiske væbnede organisationer, i et forsøg på at dæmonisere alle, der forsvarer palæstinensernes ret til at forsvare sig selv. Det forårsagede også en debat internt i Enhedslisten.
Partitoppen valgte pludselig i oktober 2023 at afbryde samarbejdet med DFLP, en mindre venstreorienteret organisation i Palæstina. Samarbejdet havde foregået med den politiske gren af organisationen på Vestbredden, men DFLP har også en væbnet milits i Gaza. Samarbejdet blev afbrudt, da partitoppen blev adviseret af journalister på Jyllands-Posten, som arbejdede på en artikel, om at DFLPs væbnede gren deltog i opstanden den 7. oktober.
På årsmødet foreslog 22 medlemmer en udtalelse. Denne udtalelse er blevet forkert refereret i pressen, som om den kun handlede om DFLP. Det er forkert. Udtalelsen handlede i realiteten om et bredt samarbejde med både den israelske og den palæstinensiske venstrefløj. DFLP var nævnt som en af en række organisationer, man kunne samarbejde med. Derudover slog udtalelsen explicit fast, at man var imod drab og overgreb på civile. Udtalelsen blev vedtaget, men den del der omhandler konkrete organisationer blev slettet igennem et ændringsforslag.
Rødt Venstre forklarede i en udtalelse fra maj måned, efter årsmødet, at man tager afstand fra enhver form for krigsforbrydelse, men at man forsvarer palæstinensernes ret til at forsvare sig mod Israels morderiske invasion af Gaza. Alligevel er Rødt Venstre blevet udsat for omfattende udskamning i de borgerlige medier.
De borgerliges angreb sker i en situation, hvor Israel har myrdet over 45.000 mennesker og konverteret Gaza til verdens største børnekirkegård. I månedsvis har de borgerlige heppet med på Israels krig, med store ledere i f.eks. Jyllands-Posten og ukritisk støtte fra bl.a. Inger Støjberg. Israels ret til væbnet kamp er der absolut ingen der sætter spørgsmålstegn ved. Vores statsminister fortsætter ligefrem med at tillade dansk våbeneksport til Israel. Men enhver palæstinensisk væbnet modstand er ifølge de borgerlige lig med “terrorisme”. Det er himmelråbende hykleri.
De borgerlige bestiller eksklusioner
Enhedslistens ledelse valgte at tage et skridt bagud og kappe båndene til DFLP, ligesom de fik et flertal på årsmødet for at få organisationen ud af udtalelsen. Men de borgerlige var ikke tilfredse. Ligesom de har presset med falske beskyldninger om “antisemitisme”, blev de nu ved med at intensivere presset, både på folketingets talerstol og i medierne. De begyndte at kræve, at Enhedslisten ekskluderer alle, som udtrykker selv den mindste sympati for den palæstinensiske modstandskamp.
Enhedslisten kunne have svaret igen ved at sætte hårdt mod hårdt: Man kunne have afsløret Danmarksdemokraternes hykleri, når de støtter Israels blodige invasion i Gaza, mens de fordømmer enhver palæstinenser der forsvarer sig væbnet. Man kunne have bedt de borgerlige undskylde 45.000 gange fra folketingets talerstol. Man kunne have forklaret, at der i udtalelsen fra årsmødet om samarbejde med den israelske og palæstinensiske venstrefløj stod, at man naturligvis tog afstand fra civile. Man kunne have koblet den aktuelle hetz til den generelle hetz som de borgerlige er bannerførere for – og til indskrænkelserne af ytringsfriheden.
Problemet for Enhedslistens ledelse var, at man havde skrevet under på antisemitisme-aftalen i et håb om at holde sig indenfor mainstream. At mobilisere imod den samlede hetz ville kræve at man gik ud af den aftale øjeblikkeligt. I sidste ende foretog ledelsen derfor et valg – at holde sig inde i aftalen og bøje af på eksklusionsspørgsmålet. Man begyndte at tale, fra folketingets talerstol, om at der ikke skulle være plads i Enhedslisten til folk der havde andre holdninger til de palæstinensiske sekulære modstandsorganisationer.
Det er altså de borgerlige som har bestilt eksklusionerne – og det er dem der jubler. Deres hetz har vist sig i stand til at presse Enhedslistens ledelse ganske langt – tidligere i spørgsmålet om NATO – og nu i spørgsmålet om Palæstina.
Den svenske parallel
Hetzen er en generel bevægelse i samfundet. Den afspejler et forsøg fra magthaverne på to ting. Dels at skræmme aktivister og mennesker generelt fra at bruge deres ytringsfrihed, dels at kriminalisere alt hvad der bare minder om palæstinensisk modstandskamp.
Et af beviserne for det er, at der foregår præcis det samme i Sverige. Den 23. oktober i år blev Kristofer Lundberg, en central aktivist i Göteborg, som har været med til at arrangere de enorme masseprotester mod Israels invasion, ekskluderet fra Vänsterpartiet, Enhedslistens søsterparti i Sverige. Det skete efter at han havde sagt, at man ikke bare kunne afslå PFLP, da han mente at det var et sekulært masseparti der kæmpede mod invasionen.
Hele 31 lokale Palæstina-komitéer skrev en udtalelse til Vänsterpartiet og bad dem om at lade være med at ekskludere, men deres opråb blev ignoreret. En lang række aktivister har forladt Vänsterpartiet og der er stiftet et nyt parti, Solidaritet, som bl.a. tæller kommunalsbestyrelsesmedlem Björn Alling (ekskluderet af Vänsterpartiet i 2023) og Jeanette Escanilla, tidligere medlem af rigsdagen.
Udviklingen i Sverige er meget parallel til Danmark. Vänsterpartiet er i en årrække drejet mod højre, man har vedtaget et principprogram som på alle måder udvander de grundlæggende ideologiske principper. Man har bl.a. nedtonet EU- og NATO-modstand, ligesom man har lempet sin holdning til svensk våbeneksport. Ifølge SVT’s politiske kommentator, så var programændringerne designet til at gøre partiet klar til at indgå i regeringssamarbejde med socialdemokraterne efter det kommende valg.
Denne udvikling med en splittelse af venstrefløjen er ikke et ønskescenarium, hverken i Sverige eller Danmark, men er blevet påtvunget af den højredrejede ledelse i Vänsterpartiet som netop har ekskluderet, suspenderet og marginaliseret en hel gruppe kammerater fra partiets venstrefløj.
Ekstraordinært årsmøde
Et flertal i Enhedslistens hovedbestyrelse har nu indkaldt til ekstraordinært stormøde med det formål at vedtage vedtægtsændringer, som gør det lettere at ekskludere. De har også stillet en udtalelse om, at Rødt Venstre er en “partiskadelig” organisation, ligesom de vil fordømme hele den palæstinensiske modstand. Årsmødet afholdes på lørdag, den 14. december.
I en situation hvor alle kræfter burde sættes ind imod Israels folkedrab i Gaza, så vælger HB-flertallet i stedet at sætte al energi ind på at angribe egne partimedlemmer. De bruger hele 452.000 kroner på dette årsmøde – penge der kunne være gået til at styrke bevægelsen mod folkedrabet, til mobilisering og organisering af modstanden mod regeringens fortsatte accept af våbeneksport.
De ændringer som foreslås er drastiske. De vil ikke blot gøre det lettere at ekskludere folk, men indfører også paragraffer i vedtægterne om et forbud mod “partiskadelige organisationer”, hvilket kan blive en gummiparagraf til at angribe dem som ikke makker ret. Andre tendenser i Enhedslisten, f.eks. SAP (Socialistisk ArbejderPolitik) og DKP (Danmarks Kommunistiske Parti) , kan derfor blive angrebet i fremtiden. Socialistisk UngdomsFront, og medlemmer af Internationalt Forum, som Enhedslistens ledelse også har taget afstand fra i BT, kan også stå for skud. Ændringerne er derfor et generelt angreb mod Enhedslistens venstrefløj.
Vejen frem
Vi opfordrer de delegerede til at stemme forslagene ned. Enhedslisten bør ikke give de borgerlige de eksklusioner som de ønsker. Enhedslisten blev stiftet for at samle venstrefløjen oven på de dårlige erfaringer med årtiers splittelse, de delegerede bør afvise forsøgene på at gøre op med hele grundlaget for Enhedslisten og forsøgene fra højrefløjen i Enhedslisten på igen at splitte venstrefløjen.
Vejen frem for Enhedslisten er at slå igen mod de borgerlige: Træde ud af antisemitisme-aftalen og starte en klar kampagne sammen med Palæstina-bevægelsen mod repression og for ytringsfrihed. Rette al fokus på det igangværende folkedrab, med afsæt i den danske regerings horrible støtte til Israel og dets fortsatte accept af våbeneksport, som gør Danmark direkte medskyldig.
Politisk må Enhedslisten vise, at man er noget radikalt anderledes end SF. Man må sætte en klar kile ind i forhold til Socialdemokraterne på de afgørende politiske spørgsmål: Droppe illusionerne om en regeringsdeltagelse på kort sigt og i stedet fremføre politiske krav til pension, velfærd, klima og krigsmodstand som peger udover systemets nuværende begrænsninger.
Og først og fremmest må Enhedslisten generobre den antikapitalistiske og socialistiske stemme i Danmark, for at kunne vise at der er et alternativ til det kapitalistiske system.
