Blog af Lasse Bertelsen, oprindelig bragt i Dagbladet Arbejderen.
Sygeplejerskerne har fået nok og er gået i strejke. De er trætte af, at politikernes snak om at forbedre forholdene ikke bliver fulgt op af handling.
Da coronapandemien var på sit højeste, var der ingen ende på, hvor taknemmelige alle var, ikke mindst politikerne. Men da sygeplejerskerne og resten af faggrupperne fra den offentlige sektor ønskede, at lønnen skulle stige et par løntrin, var det slut med politikernes taknemmelighed.
Man har kylet milliarder efter nogle mere eller mindre suspekte minkavlere, for at de aflivede deres mink nogle uger tidligere end planlagt. Og regeringen har holdt virksomhedsejerne mere eller mindre skadesløse under pandemien ved at optage massiv statsgæld på flere hundrede milliarder. Dette er blandt andet sket på foranledning af de borgerlige partier og Dansk Industri.
Men gaveregnen stoppede altså, da de offentlige ansatte bad om en rimelig løn.
At iværksætte sympatikonflikt vil være en enestående mulighed for ledelsen af FH til at stille sig i spidsen for solidaritet og sammenhold.
Man kan sige meget om sygeplejerskerne, men med deres nej (x 2) har de stillet sig selv i fortroppen for alle lønmodtagere eller med andre ord for hele arbejderklassen. De har sagt ”nok er nok”! Er vi ikke mange, der ønsker, at det også var vores faggrupper, der havde gjort som dem?
Med det samme nejet blev kendt, væltede det ind med støtteerklæringer fra faglige klubber fra hele landet. Og med god grund. Lærerkonflikten i 2013 viste, at de offentlige grupper står svagere i en strejke end de private. Deres arbejdsgiver sparer penge, når de strejker, mens arbejdsgiverne i det private mister rigtig mange penge under en strejke i tabt omsætning. Altså har sygeplejerskerne brug for vores solidaritet. Derfor må det være en helt oplagt opgave for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) at indkalde til et landsdækkende solidaritetsmøde samt iværksætte sympatikonflikt. For at en sympatikonflikt skal blive så effektiv som mulig, må den især tælle områder indenfor det private.
Nogle vil nok sige, at det vil FH jo aldrig gøre. De har måske ret, men hvorfor egentlig ikke? Det er helt i tråd med den danske model at lave sympatikonflikt. Det vil da netop være en enestående mulighed for ledelsen af FH til at stille sig i spidsen for solidaritet og sammenhold. Ikke at gøre det vil jo være at lade sygeplejerskerne sejle deres egen sø. Det er ikke kun sygeplejerskerne, der ønsker en mere slagkraftig fagbevægelse. Nu har FH muligheden for at bevise sit værd.
