Af Socialistens redaktion
Lørdag den 23. september mødtes 95 mennesker, samt 19 på zoom-forbindelse, til en konference for venstrefløjen i og omkring Enhedslisten. Konferencen var indkaldt af Græsrodsnetværket, som har organiseret medlemmer af Enhedslisten som er utilfredse med højredrejningen af partiet.
Konferencen var en stor succes. Den forenede en lang række medlemmer af Enhedslisten, SUF og RGU som er imod udviklingen af Enhedslisten henimod et mere moderat parti. Der var en bemærkelsesværdig flot geografisk fordeling, hvor en stor portion deltagere var fra forskellige provinsbyer rundt omkring i landet.
Derudover var der også en håndfuld kammerater som har forladt Enhedslisten indenfor de sidste par år, i vrede over udviklingen i partiet og på grund af manglen på en klar venstreopposition. Salen var helt fyldt og der måtte findes ekstra stole.
Der blev diskuteret bredt – om den politiske situation, om modstanden mod den borgerlige SVM-regering, om krigen i Ukraine, m.m. Flere kammerater gav eksempler på de drakoniske nedskæringer rundt omkring i landet. Andre diskuterede aspekter af Enhedslistens udvikling, eksempler på hvordan partiet desværre er gået i en retning med mere fokus på parlamentsarbejde og politisk ”normalisering” på punkter som EU og NATO.
Alt i alt var det en meget demokratisk debat, hvor fortalere for forskellige politiske positioner frit kunne fremføre deres holdninger.
Konference med konkrete vedtagelser
Formålet med konferencen var ikke bare at debattere. Tilbage i januar måned var vi, sammen med andre kammerater i Græsrodsnetværket, med til at organisere en lignende konference. Dengang skete konferencen i kølvandet på Enhedslistens valgnederlag og konferencen var et første skridt til at forene mange af dem der er kritiske overfor højredrejningen. Konferencen endte ud med en udmærket udtalelse, som bl.a. gik imod flytningen af landskontoret fra Studiestræde, ligesom man kritiserede den tandløse valgkamp.
Men konferencen i januar afspejlede også, at den var et tidligt forsøg på at finde vores ben som venstreopposition. Der var således både deltagere som var for EU og NATO tilstede, ligesom der var en række deltagere som i det store hele er enige i folketingsgruppens kurs. For at kunne danne en egentlig venstreopposition, må man have et langt mere gennemarbejdet og konsistent politisk grundlag. Derfor blev det besluttet at lave en ny konference i efteråret, som altså blev holdt den 23. september i Valby.
Denne konference diskuterede et udkast til politisk grundlag og organisering af en venstrefløjsplatform. Der blev stemt om ændringsforslag og dokumenter og mødet endte med et vigtigt politisk grundlag, som kendetegnes af en revolutionær linje, med modstand mod EU, mod NATO og mod deltagelse i våbenforsendelser til den inter-imperialistiske krig i Ukraine. Endeligt blev der valgt en koordinationsgruppe som skal videreføre konferencens beslutninger i de kommende måneder. Mødet blev afsluttet med en stående afsyngning af Internationale. Alt i alt var det en opløftende oplevelse, som gav håb og optimisme for kampen mod højredrejningen af Enhedslisten.
Derfor er der brug for venstrefløjsorganiseringen
Det er naturligt at situationen inde i Enhedslisten giver anledning til overvejelser og debat. Når et parti begynder at bevæge sig væk fra dets oprindelige grundlag vil der opstå diskussion om hvordan man effektivt modvirker strømliningen og parlamentsfikseringen. Den diskussion har foregået i løbet af de sidste par år, men initiativet med konferencen betød at debatten blev intensiveret.
Allerede inden konferencen var der folk der åbent advarede imod den. Deres hovedargument var, at Enhedslisten ikke ændres igennem dannelsen af en venstreopposition, men igennem ”bevægelsesarbejde”. At man blot skal modvirke parlamentsfikseringen ved at lave udenomsparlamentarisk arbejde.
I virkeligheden er denne argumentation ikke andet end et forsøg på at fastholde status quo. Der er intet i vejen med arbejde i fagbevægelsen, studenterbevægelsen, internationalt solidaritetsarbejde, osv. Det er steder hvor vi allerede er tilstede. Men det er en falsk modsætning at stille det op overfor politisk arbejde i et parti.
I de seneste år har vi set flere bevægelser – sygeplejerskernes strejke, klimabevægelser, den store bevægelse omkring de offentliges overenskomster i 2018, protester mod ghettolov, kampen mod afskaffelse af store bededag, osv. Men i sig selv har dette ikke forandret Enhedslisten grundlæggende. Det ikke nok at der er bevægelser – det er nødvendigt med en politisk faktor, en venstreopposition, som kan organisere modstanden mod højdrejningen.
Men kan vi så ikke bare organisere os på enkeltspørgsmål?, spørger konferencens kritikere. Det er rigtigt at højredrejningen af partiet udtrykker sig på en række enkeltspørgsmål (NATO, EU, dårlige forlig som affaldsforliget, etc.), men at de hænger sammen og peger i en samlet retning, nemlig en tilpasning af politik til det borgerlige samfunds rammer. Hvis det skred skal stoppes så kræver det en handlekraftig venstreopposition som kan give et samlet bidrag til diskussionen, ikke kun til enkeltspørgsmål.
Græsrodsnetværket – og den seneste konference – er langt fra perfekte organiseringer. Men hvad er kritikernes alternativ? Hvordan tror de, at man stopper højredrejningen af Enhedslisten? Abstrakte vendinger om ”bevægelsesarbejde” har ikke været i stand til at rykke en tøddel. Tværtimod er højredrejningen fortsat – også efter at partiet nu er i opposition. Folketingsgruppen har bl.a. lavet skriftlige statements om koranlovgivning og bededag sammen med den borgerlige opposition og nu har man flyttet fokus over på en såkaldt ”håbets akse” hvor al kritik af SF og Alternativet fjernes for at fremstå som et stuerent alternativ.
Med andre ord har der aldrig været så meget brug for en venstreopposition som nu, ikke mindst i lyset af de mange udmeldelser som vi har set i de seneste par år, hvor fortvivlede og frustrerede medlemmer har meldt sig ud. Det var præcis derfor at tilstrømningen til mødet var så stor og overgik mange af arrangørernes forventninger.
Ukraine
På konferencen var der også en debat om krigen i Ukraine. De kammerater der havde skrevet forslaget til grundlag, havde lavet en formulering, som kunne tolkes i forskellige retninger. Hertil blev der stillet tre ændringsforslag:
- Et kompromisforslag om at den nye venstrefløjsorganisering ikke skulle have en holdning til krigen i Ukraine.
- Et forslag om at den nye venstrefløjsorganisering skal støtte Enhedslistens officielle linje om at sende våben til Zelensky-regimet i Ukraine.
- Et forslag som forkastede våbenforsendelser og argumenterede for at krigen var en kamp mellem to imperialistiske blokke.
Forslag 3 blev vedtaget med endog meget stort flertal og det er nu Venstrefløjsorganiseringens politik. Læs det samlede grundlag her.
Efter konferencen er der nogen der har forsøgt at fremstille det som om at venstrefløjsorganiseringen nærmest er for Rusland og Putin-regimets sejr. Dette er fuldkommen forkert, for Rusland beskrives netop som en imperialistisk magt i grundlaget.
Der er ingen tvivl om at krigen i Ukraine er frygtelig for civilbefolkningen, for de millioner som har måttet flygte fra deres hjem og for dem der har måttet sende deres mænd og sønner til fronten. Vores solidaritet ligger naturligvis hos de almindelige mennesker, der lider under den her krig. Men som socialister bliver vi også nød til at trænge ned under overfladen og undersøge hvilke motiver der ligger bag krigen og hvilke interesser de stridende parter repræsenterer.
Vi har i tidligere artikler, forklaret hvorfor vi mener at krigen i Ukraine er en proxy-krig, som reelt står mellem NATO og Rusland. Vi er naturligvis benhårde modstandere af den russiske invasion og af imperialistiske krige generelt. Samtidig repræsenterer Zelensky-regeringen i Ukraine en fløj af det nationale oligarki som nu er fuldstændig underlagt NATO, som har forbudt store dele af opposition, censureret medier, indført restriktioner på russisk sprog, osv. En sejr til denne regering vil ikke betyde nogen ægte national selvbestemmelse til Ukraine, men derimod underlægge landet fuldstændig den USA-ledede imperialistiske blok og muliggøre en fløj af oligarkiets fortsatte udplyndring af Ukraine.
Ved at sende våben til Ukraine, fremfor at forhandle om fred, forlænger NATO-blokken krigen uden selv at skulle ofre en eneste soldat selv. Danmark deltager ved at sende F16-kampfly og andet militært isenkram til Ukraine og Enhedslisten har bifaldet de forsendelser. I vores optik er det en stor fejl. Heldigvis valgte konferencen at sige klart nej til våbenforsendelser.
Det skal bemærkes, at mens den danske regering har lagt sig fladt ned og accepteret USA’s linje, så er flere og flere lande begyndt at så tvivl om hvor klogt det er at fortsætte våbenforsendelserne i Ukraine, senest Polen og Slovakiet og sågar dele af det politiske establishment i USA. De har forskellige baggrunde og interesser for at gøre det, men det viser at den stålsatte holdning om at støtte Zelensky-regeringen for enhver pris ikke er en holdning som er mejslet i sten.
Nej til internetdemokrati, handlingslammelse og konsensusbeslutninger
En kammerat havde stillet et forslag om at der ikke skulle besluttes nogen linje i forhold til Ukraine. For os at se havde det været en fejl og det blev da også forkastet af konferencen med et stort flertal.
For det første er Ukraine lige nu et fuldstændigt centralt politisk emne. Indtager man ikke en position på det område, så er det meget svært at agere som politisk organisering. Hvordan vil man f.eks. argumentere imod oprustning, når politikerne siger at våbnene skal produceres til Ukraine? Hvordan vil man gå imod nedskæringer, når et af hovedargumenterne er, at der skal prioriteres flere midler til Ukraine? Samtidig med at Ukraine bruges som anledning til at bruge 143 milliarder på militæret.
For det andet har diskussionerne kørt på Græsrodsnetværkets mailingliste i månedsvis, med uendelige mailtråde. De har afspejlet meget store uenigheder i analysen. Hvis konferencen ikke havde taget en beslutning, ville det være fortsat. Den slags debatter, uden nogen afklaring, kan fuldstændig handlingslamme en organisering.
Et stort problem for Græsrodsnetværket i de seneste tre år har været idéen om, at der var nogle områder hvor man ikke kunne indtage en fælles position, ”fordi det ville udelukke nogen fra at deltage”. Derfor afholdt man sig fra at indtage en helt klar position på flere områder.
I virkeligheden betyder det, at man binder sig til konsensusbeslutninger. Men konsensus er ikke demokrati. Det betyder i praksis, at et mindretal kan blokere for et flertal.
Et andet problem er de uendelige mailtråde. Vi går selvfølgelig ind for muligheden for kammeratlig diskussion – også om svære politiske spørgsmål. Men en mailingliste med 5-10 mails om dagen er ikke noget som bidrager til en god diskussion. Det gavner derimod dem der har oceaner af fritid til at skrive snart det ene, snart det andet indlæg – oftest fyldt med gentagelser. De fleste med fuldtidsjob – eller studier – har ikke mulighed for hverken at læse eller reagere på sådan en mængde indlæg.
En ny venstrefløjsorganisering må i stedet satse på en bedre organiseret debat, hvor vi i fællesskab yder en indsats for at lave mere gennemarbejdede tekster. Med den politiske afklaring som fandt sted på konferencen er forudsætningerne også meget bedre for at skabe en sådan demokratisk og åben debatkultur.
Debat om venstrefløjsorganiseringen
Med et flertal på 80% mod 20% blev det besluttet, at organiseringen også er åben for tidligere medlemmer af Enhedslisten. Vi havde hellere set at organiseringen kun var for nuværende medlemmer af Enhedslisten, om end vi også godt forstår at mange gode kammerater har meldt sig ud af partiet i fortvivlelse og afmagt.
Dog skal det bemærkes, at vedtagelsen om organisering slår fast med syvtommersøm, at organiseringen er for ”venstrefløjen i og omkring Enhedslisten”. På samme måde står der, at et af formålene er ”At modvirke at medlemmer af Enhedslisten melder sig ud og/eller henfalder til passivitet på grund af mangel på samlingssted.”
Det vedtagne grundlag åbner udelukkende op for at tidligere medlemmer kan gå med, ikke alle mulige tilfældige ikke-medlemmer.
Vi tror ikke på idéen om at opbygge et parti udenfor Enhedslisten. Af historiske årsager findes der i Danmark tre store arbejderpartier, dvs. partier med udgangspunkt i arbejderklassens kampe og fagforeningerne. Fremtidens massebevægelser vil ikke ske igennem små minipartier udenfor den traditionelle arbejderbevægelse. Socialister bør være i Enhedslisten, som er det parti der ligger tættest på revolutionære positioner.
Derfor havde vi gerne set at den nye organisering kun var for medlemmer af Enhedslisten. Men modsat andre så accepterer vi, når vi er i mindretal. Vi bliver ved med at arbejde loyalt for de beslutninger som venstrefløjskonferencen har taget.
Venstrefløjens opgaver
Der er masser at tage fat på for den nye organisering. Det er vigtigt at det ikke bare bliver en snakkeklub, men også kan være med til at sætte gang i aktiviteter, komme med politisk agitation og påvirke debatten internt i Enhedslisten. Store politiske diskussioner venter forude. Hvordan styrker vi kampen mod den nye SVM-regering? Hvordan tager vi et opgør med bureaukratiet i fagbevægelsen? Hvad sker der med det kommunale oprør?
Disse – og mange andre spørgsmål – må indgå i den strategiske diskussion internt i Enhedslisten. Derudover må kampen stå for at få NATO- og EU-modstand tilbage på dagsordenen. Hvis Enhedslisten begynder at ligne SF til uigenkendelighed, så vil det forudsigelige resultat blive at vælgerne vælger det ”rigtige” SF. Det kan komme til at gøre rigtig ondt, hvis ikke kursen ændres. Socialistisk politik er ikke noget der skal gemmes væk. Tværtimod er socialisme og socialistisk politik den eneste løsning på både velfærd, krige og ikke mindst den voksende klimakatastrofe. Vi må fremføre en klar socialistisk kritik af den nuværende regering og kæmpe for en venstreorienteret, internationalistisk og antiimperialistisk politik.
Konferencen viste et enormt potentiale. Det potentiale kan indfris ved en lang, sej indsats.
