Af Socialistens redaktion
Ved søndagens Europaparlamentsvalg er der mange som fortsat er i tvivl hvem de skal stemme på – og nogle organisationer på venstrefløjen og kredse af EU-modstandere agiterer endda for boykot af valget. Den position er vi uenige i og i den følgende tekst vil vi forklare hvorfor.
Vi står i en situation hvor den europæiske højrefløj med stor sandsynlighed får vind i sejlene. Det sker af flere årsager. Venstrefløjen i Europa har generelt set ikke givet nogen klare svar på de kriser som vi ser i det kapitalistiske samfund anno 2024. I forhold til Ukraine støtter mange af partierne op om en forlængelse af krigen, ligesom man støtter den massive militære oprustning. Mens velfærden skæres ned overalt, er der uendelige pengesummer til bomber og kanoner. Venstrefløjen står handlingslammet og derfor kan højrepopulistiske partier gå frem.
For at gøre ondt værre, har vi i Danmark en borgerlig SVM-regering som har holdt hånden under Israel og så sent som for tre uger siden tillod våbeneksport til landet, som lige nu udfører et decideret folkemord på den palæstinensiske befolkning.
Samtidig står vi med en klimakatastrofe, hvor maj blev den varmeste måned nogensinde på jorden. Klimaforandringerne, som er skabt af kapitalisternes jagt på profit, bliver intensiveret i de kommende år og der er akut brug for reel handling.
Kampen mod krig, oprustning og mod folkemordet i Palæstina, såvel som klimakampen, føres både som en kamp på gader, arbejdspladser, på uddannelsessteder. Men den føres også på den parlamentariske arena.
Opgiver vi den parlamentariske kamp så giver vi frit spil til at højrekræfter får endnu lettere ved klimanøl, oprustningspakker og opbakning til Israel. Det skal vi gøre alt for at bekæmpe – også i stemmeboksen.
En opfordring fra dele af venstrefløjen til en boykot af EU-valget vil derfor ikke løse noget. Ved de seneste fem EU-parlamentsvalg har halvdelen af alle vælgere undladt at stemme, men det har ikke styrket kampen imod EU, liberalismen, militariseringen, fremmedfjendskheden, afdemokratiseringen og forureningen af miljø og klima. Tværtimod, så har EU de seneste 25 år styrket og fortsat sin reaktionære politik.
Hvad vi har brug for, er en aktiv stemme kombineret med en aktiv kamp, i bevægelserne og på venstrefløjen for en tydeligere socialistisk EU modstand.
Enhedslisten er – trods sine fejl og mangler – stadig det mest progressive parti på stemmesedlen. Det er rigtigt, at partiet i den seneste periode har droslet meget ned på sin EU-modstand, selvom der i del-programmet fortsat er en sønderlemmende kritik af EU-systemet.
Vores kritik af EU er først og fremmest en socialistisk og internationalistisk kritik, vi er imod EU-systemet fordi det er et kapitalistisk projekt.
Den grundlæggende systemkritik er desværre fuldkommen fraværende i Enhedslistens valgkamp, som primært baserer sig på slogans om enkeltsager som man vil tage op i EU.
Ikke desto mindre er en stemme på Enhedslisten fortsat en stemme på den mest progressive mulighed på stemmesedlen. Enhedslisten er endnu med GUE-NGL-gruppen i EU-parlamentet, den gruppe hvor der er klart flest venstreorienterede EU-modstandere og systemkritikere samlet. Får denne gruppe et mandat mere vil det derfor være klart at foretrække, fremfor at fx den grønne gruppe (som bl.a. er mere liberalistisk end socialistisk og tvivlende på Palæstina) får mandatet.
Bevarer Enhedslisten sit mandat i EU-parlamentet vil mandatet samtidig skulle repræsentere de beslutninger som partiets årsmøde og hovedbestyrelse træffer. Det betyder konkret at vi som bagland kan yde indflydelse på partiets linje og stemmeafgivelse i parlamentet. Mister partiet derimod sit mandat i parlamentet har vi ikke mulighed for at yde nogen direkte indflydelse på nogen som helst.
Derfor opfordrer vi alle til at stemme på liste Ø, Enhedslisten. Det gør vi uden nogen former for illusion om at det alene, i sig selv, kan bringe afgørende forandringer. Kampen for Palæstina, for klimaet og imod oprustning kan kun vindes igennem klassekamp udenfor parlamenterne. En kamp vi vil fortsætte dagen efter valget.
