Af Jan Carlsen
Der er kommet en ny film om Niels Bohrs liv og virke som fysiker.
Filmen skildrer vigtige begivenheder i fysikeren Niels Bohrs liv og virke. Og tegner et udmærket portræt af Bohr og den tid han levede i.
Det er en udmærket dokumentarfilm. Den fortæller nogenlunde kronologisk om Bohrs barndom, ungdom, voksne liv og til han dør i 1962, som 77 årig.
Filmen viser tiden i trediverne med Hitler ved magten i Tyskland og Stalins Sovjetunion. Hvordan Bohr i 1943 var nødt at flygte til Sverige, da hans mor var af jødisk slægt. Hvordan han kommer til USA og skal hjælpe amerikanerne med at udvikle atombomben. Da Bohr kommer derover, er de kommet ret langt med at udvikle atombomben.
Bohr bliver i filmen skildret som en borgerlig humanist. Filmen forklarer fint Bohrs ideer om vidensdeling og samarbejde, som gjorde ham upopulær hos bl.a. Winston Churchill. Churchill mente man skulle holde kortene tæt på kroppen, så man havde en fordel bl.a. overfor Sovjetunionen. Men uden tvivl har eftertiden givet Bohr ret hvad vidensdeling angår. Men vi er ikke der endnu og kan ikke komme derhen, før socialismen er indført. Anja C. Andersen, der medvirker i filmen, siger at det ikke er uskyldigt at forske. Men filmen viser at Bohr mente, at det ikke er videnskabsmandens lod at beskæftige sig med politik. Han ville ikke sætte sig op imod det borgerskab han arbejdede for. Derfor var han ikke verdens bedste menneske, på trods af sine kvaliteter, som filmens titel siger. Men Bohrs idéer om vidensdeling og samarbejde viser at han trods alt forsøgte at tænke selvstændigt og gå imod den koldkrigsstemning som prægede halvtredserne.
I filmen får man at vide at Bohr skrev et brev til FN bl.a. omkring atomvåben og samarbejde mellem nationerne. Jeg vil her citere fra brevet så man få et mere konkret indtryk af hvad Bohr mente. I brevet som ligger på nettet (http://www.fredsakademiet.dk/library/bohr.htm) skriver Bohr bl.a.:
”Skabelsen af nye skranker mellem landene, der hindrede fri udveksling af oplysninger, øgede yderligere mistillid og ængstelse. På videnskabens område, især inden for atomfysikken, hindrede den fortsatte hemmeligholdelse og de foranstaltninger man anså for nødvendige af sikkerhedshensyn det internationale samarbejde i en udstrækning, som spaltede videnskabsmændenes verdenssamfund i adskilte lejre.
Til trods for alle bestræbelser har forhandlingerne inden for De Forenede Nationer hidtil ikke ført til overenskomst angående forholdsregler til udelukkelse af faren ved atomrustninger. Disse forhandlingers ufrugtbarhed gjorde det måske mere end noget andet klart, at konstruktiv indstilling til en sådan livsvigtig sag af fælles interesse ville kræve en atmosfære af større gensidig tillid.
Uden fri adgang til enhver oplysning af betydning for samlivet mellem nationerne var en virkelig forbedring af verdensforholdene næppe tænkelig. Ganske vist måtte enhver international ordning vedrørende atomenergien medføre en vis grad af gensidig åbenhed, men det blev mere og mere klart, at der, for at bane vej for overenskomst om en sådan ordning, krævedes et afgørende første skridt henimod større åbenhed.
En åben verden med fælles kendskab til sociale forhold og tekniske foretagender i alle lande, indbefattet militære foranstaltninger, kunne synes en fjern mulighed i den foreliggende verdenssituation. Alligevel vil ikke alene et sådant forhold mellem nationerne være påkrævet for sandt samarbejde på civilisationens fremskridt, men allerede en fælles erklæring om tilslutning til et sådant mål turde skabe en gunstig baggrund for fælles bestræbelser til fremme af alles sikkerhed. Endvidere forekom det mig, at de lande der havde ført an i den nye tekniske udvikling, som følge af muligheden for at tilbyde værdifulde oplysninger, var bedst i stand til at tage initiativet ved et direkte forslag om fuldstændig gensidig åbenhed.”
Niels Bohr – Verdens Bedste Menneske har desværre en uheldig tendens til at beskrive stalinismen som at være socialisme. Og bruger relativt megen tid på at skildre dens forbrydelser. For megen tid, synes denne anmelder.
Men ellers er det en udmærket dokumentarfilm, som det kan anbefales at man ser.
Instruktører: Marie Breyen, Anna von Lowzow
Medvirkende: Anja C. Andersen Tomas Bohr m.fl.
Udgivelsesår: 2023
Land: Danmark
