Home Fagligt Interview med Kim Olesen, formand for Jernbanearbejdernes Landsklub

Interview med Kim Olesen, formand for Jernbanearbejdernes Landsklub

Af Lasse Bertelsen

Socialistens udsendte var så heldig, at fange den travle faglige aktivist Kim Olesen til et interview om: faglig kamp, den forestående privatisering af DSB og udfordringer for organiserede arbejdere. Kim Olesen bor i Albertslund, har været faglig og politisk aktiv hele sit liv og blev for et år siden valgt som formand for Jernbanearbejdernes Landsklub. Kim arbejder til daglig på Klargøring i Kastrup hvor han arbejder med at klargøre togene mellem kørslerne.


Hvad er udfordringerne på din arbejdsplads:

”Skal man sige det kort så er det de evindelige besparelser. Man forventer fra ledelsens side samme service, men med færre folk. Det svarer lidt til at have en Ferrari med Trebant motor, og så forvente at den kan yde det samme som en med en rigtig Ferrari motor. Fra politisk side har man bedt DSB om at være ”konkurrenceparat” i 2024. Det betyder at man skal spare 5 procent om året de næste tre år. Når det er klaret skal de spare yderligere 20% frem mod 2030 så DSB kan klare sig uden tilskud fra staten.”

Den vejrbidte jernbanearbejder har et fast udtryk i øjnene: ”Alle de her besparelser betyder blandt andet at sikkerheden er under stort pres. Vi må skal eksempelvis ikke længere lave sikkerhedstjek for kørsel i tunneler, hvor vi før tjekkede radioer og højtaler og andet evakueringsmateriel, med den begrundelse at vi jo skal effektiviseres. Men er det effektivisering at skære ned på sikkerheden? Det tragiske er at passagererne ikke ved hvad der sker. De ser bare beskidte og misvedligeholdte toge og tænker måske at det er os der ikke passer vores job. Men vi må ikke passe vores job pga. besparelserne. Før tjekkede man alle togene efter 24 timer, nu er det først når de har kørt 50.000 km hvilket er tættere på en måned!

På grund af personalemangel er der i dag mange aflyste og forsinkede tog. Det tragiske er at passagerne ikke er klar over at det skyldes besparelser. Feks er der blevet fyret 50 lokofører indenfor et år, og nu mangler der folk. Samtidig medvirker besparelser og forringelser at der er en stor personale flugt. Folk flygter for de dårlige arbejdsforhold.”

Jeres direktør Flemming Jensen er jo kendt som en ekspert i at smadre arbejderes rettigheder, f.eks. Københavns Lufthavn

”Jo, det er rigtigt, men der her skyldes jo ikke bare banditten Flemming Jensen. Det er jo hele Trafikministeriet der står bag de her forringelser og sådan set hele folketinget. Alle ved at det de har gang betyder dårligere arbejdsforhold for de ansatte og dårligere service for kunderne. DSB giver rent faktisk overskud nu, men de ansatte skal alligevel presses endnu mere. I min verden burde det bare løbe rundt. Konsekvenserne af det her er dårligere løn, dårligere arbejdsforhold, dårligere service, dårligere sikkerhed og dårligere vedligeholdte toge. I mine øjne er den gal i hele den offentlige sektor, fordi man overalt presser og besparer i det uendelige. Det virker som om de vil kører det hele i sænk så de har en undskyldning for at privatisere det hele”

Kan du fortælle om jeres landsklub?

Jo, ledelsen ville jo afskaffe vores lokalaftaler og fjerne næsten alle tillidsfolk i 2017. På det tidspunkt meldte DSB, under ledelse af direktøren Flemming Jensen, sig ind i Dansk Industri, der jo desværre havde grønt lys fra politikerne til at angribe arbejdsforholdene. Det førte til store protester og dannelsen af kampagnen Fair Forhold. Og til de første arbejdsnedlæggelser i mange årtier. Under hele kampen var der massiv opbakning fra arbejdere fra hele landet. Blandt andet var der støtte fra bygningsarbejder der jo lige fået en overenskomst i 2017 de ikke ønskede. Kort efter dette besluttede vi at stifte Jernbanearbejdernes Landsklub. Det er for at sikre at alle der arbejder ved jernbanen kan stå sammen, lokofører, togfører, stationsbetjente og Banedanmark-folk. Det kræver selvfølgelig også at man er medlem er Dansk Jernbaneforbund. I øjeblikket prøver DSBs ledelse at forringe forholdene for en gruppe af gangen. De er bange for at vi alle sammen står sammen og derfor prøver de nu at splitte os.”

Hvad synes du om sygeplejerskernes kamp?

Du og jeg forventer at hvis man kommer til skade så kan man komme på hospitalet. Men i dag skal man jo ringe og bestille tid. Sygeplejerskerne blev lovet 1.000 nye kollegaer, men de har ikke fået dem, for folk flygter jo fra faget. Folk gider ikke at løbe rundt som vanvittige i det uendelige. Igen er det besparelser der har ødelagt arbejdsforholdene for de ansatte og forringet forholdene for patienterne. Jeg bakker op når folk på gulvet rejser sig og siger fra. Lige som kollegaerne i DSB selv har gjort. Sørgeligt at fagtoppen er kommet ude af trit med medlemmerne. Tænkt at DSR blev stemt ned to gange af deres egne medlemmer. Vi ser også FH-toppen være for langt fra medlemmerne gang på gang. Nu opfordrer de til at vi skal stemme ja til ophævelse af forsvarsforbeholdet, hvilket jeg ikke mener fagtoppen skal blande sig i. De burde hellere gøre noget mere for at presse politikerne til at indfører love mod social dumping. FH-toppen har jo også rost at man vil smadrer dimittendernes dagpenge.

Hvad er dine ønsker til fremtiden?

Jeg håber man stopper med at spare det offentlige ihjel. Og jeg håber man stopper planerne om at privatisere DSB, hvilket vil gå ud over ansatte og passagerer. Håber vi får et arbejdsmarked vi kan se os selv i. At det begynder at gå den anden vej, hvor vi får forbedret vores forhold. Det er derfor jeg står med den røde fane. Jeg kæmper egentlig mest for mine børn og børnebørns fremtid så de har rimelige arbejdsforhold. Jeg håber også at FH-toppen begynder at lytte efter hvad der sker nede på gulvet, at de begynder at lytte til den trampen der kommer fra gulvet, fra medlemmerne. De har sovet i timen for længe, nu må de vågne op.